Training school, New Jersey 27/8 - 31/8-2012
Nu er dagene på Cultural Care's training school forbi. Det har været ret hårdt og lidt kedeligt at have timer på skolen, da vi havde timer fra 8-17 (med jetlag) både tirsdag og onsdag :/
Efter skole onsdag var der nogen af os der havde fået en seddel om at vi skulle komme ned og modtage en "surprise" fra vores værtsfamilier. Jeg havde fået en stor kurv med alle mulige ting, f.eks. billetten til NYC, en billet så jeg kunne komme op i Top of the Rock, gavekort til aftensmad i NYC og alt mulig andet. Det gjorde lige onsdagen meget bedre.
Torsdag tog vi til New York City - wuhuu !! Vi så alt det man skal se, dvs. Statue Of Liberty, Ground Zero, Times Sqaure, Empire State Building, Top Of The Rock osv.
Vi kørte rundt i bus med en guide, og efter ca. 3 timer blev vi sat af ved Rockefeller Center hvor vi var oppe og se udover NYC. (SÅ flot.) Efter det havde vi 2-3 timers fritid, hvilket slet ikke var nok. Vi spiste aftensmad, så mødtes jeg (og resten af de danske piger) med min gamle folkeskoleveninde - ret sjovt at være i NYC samtidig, og så gik vi ned på Times Sqaure. Vi nåede ikke rigtig at shoppe (heldigvis, da jeg havde allllllt for mange kilo i min kuffert og overvægt kostede 90$.)
Det var en fed dag og helt sikkert ikke sidste gang jeg har været i NYC!
Fredag skulle vi rejse hjem til vores værtsfamilier. Alle, inklusiv mig selv, var vildt spændte, men det var også lidt trist at sige farvel til de andre piger for vi havde fået opbygget et ret godt sammenhold alle os danskere. Der var et par af pigerne der skulle bo i nærheden af hinanden, men ellers skulle alle til forskellige stater.
Jeg skulle først flyve fra New York kl 15, men skulle allerede med den bus der kørte kl 9 :/ min ene roomie (en finsk pige) skulle heldigvis først flyve kl 14.50, så vi ventede sammen. Jeg fløj fra NY-Washington DC og fra Washington-Charleston (flyet var en time forsinket ... :S)
Så kl 2030 mødtes jeg med min host-mom i lufthavnen :D
Der kommer et nyt indslag om mit første møde med familien :D
Take care :*
Ps. Jeg havde de SØDESTE roomies. En finsk pige (som jeg fortalte) og en tysk pige, som også skal på i SC, 3 timer fra mig :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar